| Term | Definition |
|---|---|
| Æble |
Æblet symboliserer oftest et fremtidigt lykkeligt liv, med partner, børn og økonomisk succes. Men det kommer også an på æblets "placering" i drømmen. Hvis drømmen har en ubehagelig eller negativ drejning, hvor æblet spiller en vigtig rolle, betyder det modgang og besvær med at finde den rette partner. Æblet kan også referere til "historien" om Adam og Eva fra biblen. I så fald betyder det at du skal holde dig fra "forbuden frugt". Eller mere direkte - Lad være med at lægge op til en person der allerede har en partner. Du kan også tolke æblet som en ernæringsrig kost, og at du opfordres til at leve sundere. Find ud af hvilken rolle æblet spillede i din drøm, og forsøg også at finde andre vigtige symboler, så du bedre kan tolke drømmen. Husk dine følelser omkring drømmen, i det øjeblik du vågnede. Se også: Adam & Eva
|
| Ædelsten |
Er som metallerne symboler på værdier af forskellig karakter. Ofte er de jo forbundne, hvilket drømmene bruger til at beskrive noget bastant (metal)som er ægte, med noget "gennemsigtigt" = ædelstene. Disse komplekse symboler fortæller om noget ægte man er kommet i kontakt med og som både er bestandigt og gennemskueligt Se også: Metaller / Smykke
|
| Æg |
Alt efter hvilken trosretning og overbevisning du tilhører, kan ægget symbolisere Påske og opstandelsen. Ægget kan betyde potentielt liv, som først må befrugtes udefra; den mørke materie, som først må gennemtrænges af bevidsthedens lys før den kan komme til udfoldelse, ved at et nyt væsen fødes. Det er vigtigt at finde ud af hvad ægget betød i din drøm, dit forhold til trosretning og dit forhold til det at blive befrugtet. Forsøg at finde andre symboler i drømmen som kan kobles til ægget, således at drømmen lettere kan tolkes korrekt. Dertil er det at huske dine følelser da du vågnede, en god start. Se også: Barn / Prædikant/prædiken / Præst
|
| Ægteskab |
Drømme om ægteskab er symbolet på forening af sider, som derefter bliver mere nuancerede og brugbare. Man kan også sige at ægteskab symboliserer integration af sider, som derefter bliver mere dynamiske. Ægteskabet er en hellig forening af yin/yang, og drømmen vil formentlig fortælle dig, at du har brug for en integration af dine maskuline og feminine sider for at nå en total følelse af helhed. Hvilken rolle spiller et ægteskab for dig? Kan det være en ønskeopfyldende drøm? Var du til "globryllup". Drømmen kan også referere til dine forældres ægteskab, og derfor have noget at gøre med din barndom. Prøv at se på drømmens andre symboler og kæd dem sammen for at opnå den rette forståelse for budskabet i denne drøm. Husk også dine følelser da du vågnede. Se også: Adskillelse / Forlovelse / Forsoning / Fortiden / Forældre
|
| Æske |
En drøm om en æske kan være et andet symbol for en kiste og derfor døden, og drømmen kan udtrykke et dødsønske. Men en æske kan bruges til opbevaring af mange ting. F.eks. værdifulde papirer, smykker o.l. Sagnet om pandoras æske, der er uudtømmelig. Hvad befandt sig i din æske i drømmen? Hvilken farve havde æsken? Hvilken form? Var den blevet væk, kan det henvise til at en side i dig du ikke længere er i kontakt med. Hvis æsken var hermetisk lukket, kan drømmen antyde at der er noget du ikke vil dele med andre, men gerne vil holde for dig selv. Se også: Døden / Kamælon / Kiste |